lørdag den 30. maj 2015

81

        TelefériQo Cruz Loma, Quito

Grønt er godt for øjnenes blå!
Og er der ærter at tygge på,
ruccola, romaine eller flad salat,
det hele i en skål uden phthalat,
er dagen reddet og livet skønt.
Sådan er det nemlig med grønt!

Grønt skal nydes, ligeså blåt!
Indvortes og udvortes er lige godt.
Min udsigt gør mig altid glad,
luften og løvet, hvert mindste blad.
Fotosyntese er min yndlingssport;
den hjælper, hvis alting går helt i sort!

Hidsige gul er en fætter til grønt;
overta´r alt, får den først begyndt.
Lysende raps hele døgnet rundt,
synet er smukt, og det dufter sgu sundt!
Indrømmer gerne, at grønt græs er blødt,
men når det kommer til valget, så stemmer jeg rødt!

1 kommentar:

  1. Som læser bliver jeg glad ved kombinationen billede og digt.

    SvarSlet