søndag den 31. maj 2015

82

       Quito

nået dertil, hvor jeg savner mine minder. Og det går dagen med. Langsomt forsvinder de, og nogle er allerede helt væk. Grader af glemsel har længe løbet i mine årer. Umærkeligt snigende ædes de op, minderne.

Hvad er et liv, hvis ikke det ikke findes i ens minder? Hvad er et liv, hvis ingen nye minder lægges til? … kan stadig huske, at jeg kunne huske. Små glimt, men hvad skal de?

Glemslen vil favne alt. Uendeligt formørkes mine øjne, forvitres mit sind, forsvinder min lugtesans. I mig bærer jeg snart kun duften af dem, der gik i forvejen.

kan stadig huske, at jeg kunne huske... har ikke andet lave end at prøve på at huske. Holde fast i at ville huske. Prøve på at huske, hvordan det var at huske... hvordan det var at have minder. Om et liv.

Kun i solens klare skin ser jeg, at der er liv. Derude. Minderne flagrer ud mod horisonten...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar